Traumatiske fødselsoplevelser

En fødsel er en af de største og mest udfordrende begivenheder i vores voksne liv.
Rigtig mange har gode oplevelser med at føde, men op mod 1/3 oplever fødselsforløbet og den tidlige barsel som overvældende eller direkte traumatisk.

For mange betyder oplevelsen at de ikke tør blive gravide igen eller ønsker planlagt kejsersnit ved efterfølgende graviditeter og ved 2-6 % af alle fødsler udvikler kvinden kronisk PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) efter en traumatisk fødselsoplevelse.
Derudover bliver en del mænd sekundært traumatiseret af at være på sidelinien i et fødselsforløb.

En traumatisk fødselsoplevelse kan tage alle ens fysiske og mentale ressourcer og er et rigtig dårligt udgangspunkt for barselsperioden og for relationen til det nyfødte barn. Det er vigtigt at søge hurtig hjælp inden tilstanden udvikler sig. Ubehandlet kan traumatiske fødselsoplevelser føre til kroniske tilstande af angst og depression.

Du kan læse mere nedenfor om hvad der sker når man bliver traumatiseret, hvad der kan aktivere et traume og hvilke symptomer man kan have.

Hvornår skal man søge behandling

  • Når fødslen fylder uforholdsmæssigt meget på en negativ måde
  • Når fødslen føles som et overgreb
  • Når man har svært ved at tale om- eller at se billeder fra fødslen
  • Når man undgår andre mennesker af angst for at de skal spørge til fødslen
  • Når man har en følelse af ikke at være blevet sig selv
  • Når man har hukommelsestab omkring dele af- eller hele fødslen
  • Når billeder, lugte eller lyde fra fødslen dukker spontant op på ubelejlige tidspunkter (flashbacks)
  • Når man reagerer fysisk med fx kvalme, svimmelhed, lydfølsomhed, uro og søvnbesvær uden selv at vide hvorfor.
  • Når man forsøger at undgå alt, som minder om oplevelsen under fødslen
  • Når man tilsyneladende er ude af stand til at mærke følelser
  • Når konfliktniveauet er højere end normalt
  • Når man har svært ved at styre sig
  • Når sexlivet besværliggøres eller undgåes
  • Når man kan ikke rumme gravide eller barslende I sit eget netværk, fordi deres fødselsberetninger kan genaktivere ubehagelige følelser

Behandling

Behandling af traumatiske fødselsoplevelser er specialistbehandling og noget anderledes end ved efterfødselsreaktion og fødselsdepression. Foruden samtale består behandlingen af forskellige fysiske øvelser der hjælper med at genvinde balancen I nervesystemet.
Det er vigtigt at få den rigtige behandling, da samtale alene kan øge presset på nervesystemet og reaktivere traumet.
Behandlingen vil ofte være af kort varighed (3-10 sessioner) og afsluttes når kvinden er I stand til at tænke på- se billeder af- eller bare at kunne tale om sin fødsel.
Ideelt set skal behandling af traumatiske fødselsoplevelser iværksættes så tidligt som muligt efter fødslen for at kvinden hurtigst muligt kan hjælpes til at blive sig selv igen, men kan startes op på et hvilket som helst senere tidspunkt. Se også klientudtalelser

Ved en evt. ny graviditet, kan erindringer fra en tidligere traumatisk graviditet og fødsel aktiveres og der vil ofte være behov for et kort nyt forløb for at øge trygheden inden den aktuelle fødsel.

Kæmp, flygt og frys

En traumatisk fødselsoplevelse kan skyldes at mor eller barn reelt har været i livsfare på et tidspunkt under fødslen, hvilket selvfølgelig er en chokerende oplevelse.
Men oftere skyldes en traumatisk oplevelse at noget undervejs føltes så chokerende og overvældende at nervesystemet ikke kunne rumme og bearbejde det i situationen.
I begge tilfælde kommer nervesystemet under pres og forsvarsmekanismerne ”kæmp” eller ”flygt” aktiveres.
Men netop i fødesituationen kan man jo sjældent stikke af og det giver ikke altid mening at kæmpe mod noget eller nogen som man samtidig har brug for hjælp af, derfor aktiveres et 3. forsvar ”frys”, som betyder at man kan blive i situationen uden fx at besvime og tilsyneladende tilpasser sig.
”Frys” betyder at man er som i en bedøvet tilstand, blot vågen. Kvinden kan tilsyneladende se helt rolig ud, men inde under forsvaret kan hjertet hamre og katastrofe tanker kører på fuld speed uden at hun er i stand til at give udtryk for det og derfor heller ikke bliver forstået og hjulpet.
Når kvinden har født, kan lette grader af chock og traumatiske oplevelser gå over de første dage eller uger når kvinden er hjemme, får sovet ud i rolige omgivelser og bliver støttet og hjulpet både praktisk og følelsesmæssigt.

Men nogle bliver hængende i de primitive forsvar “kæmp”, “flygt” eller “frys” og har brug for hjælp til at bearbejde opståede chock under fødslen og blive sig selv igen

Hvad kan aktivere en traumatisk fødselsoplevelse

En hændelse der sker pludseligt uden man har kunnet forberede sig på den
fx voldsomme og chokerende situationer under fødslen som stor blødning, fare for barnets eller eget liv og helbred samt akut kejsersnit

At befinde sig i en situation der føles uudholdelig og varer ved uden man reelt har mulighed for at flytte sig fra den. Det kan være i form af fysisk ubehag, ekstrem smerte eller et fødselsforløb der er så langvarigt at man når ud over grænsen for hvad man kan klare.

En hændelse der involverer følelser af magtesløshed/hjælpeløshed og ydmygelse.
Fx når man ikke føler sig set/hørt/forstået i en sårbar situation, ikke oplever at have indflydelse på sin situation eller ikke at få tilstrækkelig hjælp når man føler sig hjælpeløs.
At føle sig talt ned til eller behandlet upersonligt i situationer hvor man har meget brug for hjælp og støtte eller ikke forstår hvad der foregår.

Når noget opleves overvældende i en grad så nervesystemet ikke kan håndtere det og man derfor går i ”kamp”, ”flugt” eller ”frys” fx ved oplevet eller reel livsfare for en selv eller barnet

Sådan kan det se ud når man er traumatiseret efter en fødsel

Nogen reagerer med at køre i højt gear, de kan virke stærke og styrende, men føler sig ofte ”ude af sig selv”
De kan være grådlabile, vrede og krænkede og der er ofte mange skænderier.
De bliver nemt ophidsede, har svært ved at berolige både sig selv og barnet, forsøger at tage kontrollen i mange situationer og kan have svært ved at overlade barnet til andre.
De kan have svært ved at finde ro og har ofte søvnproblemer, indre uro og forskellige grader af angst.

Andre kan have svært ved at tænke og handle i en grad som kan udvikle sig til depressionslignende tilstande.
De fremtræder ofte grædende, hjælpeløse, magtesløse og opgivende. De orker ikke så meget, har typisk ikke lyst til at bevæge sig, kan være svimle og have diffuse smerter i kroppen.
De kan ikke rumme lyde, snak og socialt samvær og hverdagen med et spædbarn kan derfor føles ret overvældende.
Hvis de visiteres til grupper af kvinder med efterfødselsreaktioner, melder de ofte fra, idet de ikke orker at rumme andre og deres historier.

Begge reaktionsmønstre kan ligne angst og fødselsdepression, men behandlingen er som tidligere nævnt helt anderledes og vil ofte være af forholdsvis kort varighed, hvis problemstillingen overvejende skyldes traumatiske fødselsoplevelser.