At få barn er en af de største begivenheder i livet, men ligesom ved alle andre store livsbegivenheder er man sjældent bare lykkelig undervejs.
Hele perioden kan være præget af fysisk og psykisk belastning, tvivl, ambivalens, negative tanker og følelser samt manglende energi og overskud.
Op mod 25% kvinder og 10% mænd udvikler behandlingskrævende “efterfødselsreaktioner” eller “fødselsdepression”.
Ved lette til moderate reaktioner anbefales psykoterapeutisk behandling, i de alvorligste tilfælde suppleret med medicinsk behandling eller evt. indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Grænsen mellem “efterfødselsreaktion” og “fødselsdepression” er ikke skarp og begreberne bruges ofte i flæng. Det betyder at de samme tilstande nogle gange kaldes ”efterfødselsreaktion” og andre gange ”fødselsdepression”.
Nedenfor kan du læse om ligheder og forskelle på de 2 begreber, mulige årsager og nogle af de symptomer som karakteriserer mænds reaktioner.
Til mænd tilbyder jeg
Alt efter dine behov og ressourcer, tilbyder jeg efterfødselssamtale, individuel vejledning og psykoterapi. Desuden behandling af traumatiske fødselsoplevelser
Formålet er at styrke dine ressourcer og at støtte dig til hurtigst muligt at få det bedre, hvilket støtter den tidlige tilknytning til barnet, relationen til partneren og overskuddet til at være både far.
Du er velkommen til at komme alene, men du kan også tage dit lille barn og evt. din partner med.
At få et barn er et fælles anliggende og det påvirker hele familien når far har det svært.
Derfor opfordrer jeg til at din partner under alle omstændigheder deltager en- eller flere gange i forløbet, men altid i samarbejde med dig.
Det er ikke parterapi, men at deltage i en- eller flere sessioner kan gøre det lettere for partneren at forstå hvad der sker, hvordan man bedst kan støtte og dermed lette presset for begge parter.
Hvis din partner er ramt af en efterfødselsreaktion eller reagerer på en traumatisk fødselsoplevelse, tilbyder jeg at du kan deltage en- eller flere gange for bedre at kunne forstå hvad der foregår og hvordan du bedst kan støtte din partner.
Hvis der er behov for det, tilbyder jeg desuden parterapi
Efterfødselsreaktioner hos mænd
Oprindeligt blev efterfødselsreaktioner navngivet af Gaia-instituttet i 1980 èrne som en dansk betegnelse der skulle favne alle de negative tanker, følelser og fysiske reaktioner som kvinder kunne opleve når de blev mødre.
På det tidspunkt var det forholdsvis ny viden at man kunne have det så svært når man blev mor, at man havde brug for terapeutisk hjælp til at komme videre.
I dag ved man at betegnelsen ikke er helt præcis, idet reaktionerne allerede kan starte i graviditeten, også forekommer hos mænd, kan vare op til 1 år efter fødslen og at de hos både mænd og kvinder kan aktiveres af en traumatisk fødselsoplevelse.
Efterfødselsreaktioner er således en bred, men ikke helt præcis betegnelse der dækker hele spektret fra lette krisesymptomer til alvorlig psykisk sygdom hos begge køn, i perioden fra graviditetens indtræden til ca. 12 mdr. efter fødslen.
Ca. 10% af alle nybagte fædre rammes i mere eller mindre alvorlig grad af en efterfødselsreaktion. Tallene er baseret på selvrapportering og er derfor udtryk for hvor mange mænd der selv oplever at de har brug for hjælp og støtte i forbindelse med at blive forældre, men det er først i de senere år man for alvor har anerkendt at mænd også kan rammes af efterfødselsreaktioner.
Mænd har ikke samme hormonelle udfordringer som kvinderne og skal heller ikke lægge krop til graviditet, fødsel og amning, men mange andre udfordringer har de tilfælles med kvinderne.
“Efterfødselsreaktioner” inkluderer depressive tilstande, øget angst og uro samt følger af traumatiske fødselsoplevelser.
Det er meget individuelt hvilke udfordringer der fører til reaktionerne og hvad der skal til for at få det bedre, men med god støtte kan krisereaktionerne føre til den udvikling af personlighed og parforhold der er så nødvendig når man bliver forældre.
At vende krise til udvikling og vækst, er ofte vanskeligt, men fører ikke ikke nødvendigvis til psykisk sygdom. Mange symptomer kan i stedet ses som forståelige reaktioner på den øgede fysiske og psykiske belastning der følger af at blive forældre.
Begrebet “efterfødselsreaktioner” rummer således meget mere end depressive reaktioner og antallet af ramte er derfor højere end ved “fødselsdepression” der alene tæller de depressive reaktioner (se mere nedenfor).
Mænds symptomer
Efterfødselsreaktioner viser sig hos mænd fx i form af søvnproblemer, spiseproblemer, usikkerhed, fysiske og psykiske stress symptomer, følelser som uoverskuelighed, magtesløshed, utilstrækkelighed, øget sårbarhed, manglende glæde, ambivalente følelser til barnet og til partneren, jalousi, øget konfliktniveau i parforholdet, ensomhed, selvbebrejdelser, tristhed, manglende energi og koncentrationsevne samt mange andre symptomer.
Foruden de førnævnte symptomer, er mænds reaktioner karakteriseret ved at de ofte er mere udadreagerende end kvinderne. Mange, men ikke alle mænd har større tendens til irritabilitet og vredesudbrud, lav stresstærskel og til at bruge alkohol eller andre rusmidler som forsøg på at dæmpe uro og stress.
Mænds rolle som fædre er ændret markant de senere år
Både kvinder og mænd ser ofte mere nuanceret end tidligere på hvilke roller og ansvar man har som henholdsvis mor og far.
Mange nybagte fædre er i langt bedre kontakt med deres følelser end tidligere generationer af mænd og de klassiske kønsroller er til debat. Der er hos begge køn blevet mere plads til mænds følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med at blive fædre, men der stilles ofte samtidig nye krav om nærvær og deltagelse som kan kollidere med andre sider af mandens personlighed eller andres opfattelse af far-rollen og gøre det svært at navigere i for den enkelte mand.
Identiteten som mand forandres og ansvaret vokser, hvilket hos nogle udløser krisereaktioner, mens andre oplever større selvværd, fællesskabsfølelse og mening.
Mænd ammer ikke, og er derfor ikke fysisk bundet til det lille barn på samme måde som kvinderne, men de vil alligevel ofte føle sig bundet, ophængt og presset på tid.
I lighed med kvinderne er mændene nemlig langt mere trætte og udmattede end på andre tider i livet og bliver samtidig udfordret på evnen til tålmodighed, rummelighed og nærvær i forhold til både det nye barn og til partneren.
De må skære ned på det sociale liv de har været vant til og de kan føle sig i klemme imellem egne og partnerens behov.
Eftersom kvinderne stadig tager den største del af barselsorloven, har mændene en særlig udfordring med at få arbejdslivet til at fungere samtidig med at være nærværende fædre/partnere og deltage i det praktiske arbejde med hjem og spædbarn.
Som nybagt far/familie er der ofte behov for både følelsesmæssig og praktisk støtte.
Man har brug for nogen at kunne dele uro og bekymringer med og at få brugbare råd om hvordan man tackler de mange nye udfordringer der følger med når man får et lille barn og de ændringer der sker med partneren og i parforholdet.
Man kan føle sig rådvild og usikker og savne gode rollemodeller at læne sig op ad, specielt hvis man ikke har gode erfaringer med sig fra barndomsfamilien eller hvis familien bor langt væk.
Som ved kvinders efterfødselsreaktioner kan god støtte fra netværket i en belastende tid derfor betyde en afgørende forskel på om- og i givet fald hvor alvorlig en efterfødselsreaktion man får som mand og hvor lang tid den varer.
Det er ofte lettere at forstå og at acceptere reaktionerne, hvis man anskuer dem som følge af en nødvendig udviklingsproces i forbindelse med at blive forældre.
Mulige årsager til at mænd udvikler efterfødselsreaktioner
At blive forældre er en lang proces, der spænder helt fra de indledende drøftelser med partneren om hvorvidt man overhovedet ønsker at blive forældre til beslutningen er taget og graviditeten indtrådt.
Mænd er i tiltagende grad blevet mere involverede og aktivt deltagende i hele processen med at blive forældre og bliver derfor i højere grad ramt af de samme reaktioner som kvinderne.
Undervejs i processen mod forældreskab kan der være mange mentale og kropslige udfordringer der skal håndteres og mange nye ting at lære
- Er man enige om at blive forældre og i givet fald hvornår?
- Har man brug for hjælp til at blive gravid?
- Er der komplikationer i graviditeten eller under fødslen?
- Hvordan forholder man sig til et lille nyt væsen, der er totalt afhængig af sine forældre?
- Hvordan håndterer man bedst muligt overgangen fra den mand man var til den far/mand man er ved at blive?
- Hvordan påvirker det parforholdet at ens partner samtidig gennemgår en lignende udvikling?
- Hvad med fremtiden?
Mange af disse problemstillinger er ens for kvinder og mænd og kan allerede fra tidligt i graviditeten forårsage krisereaktioner hos begge og i parforholdet, men det kommer bag på mange at processen med at blive forældre fortsætter langt på den anden side af fødslen og at der kan være mange fysiske og psykiske kriseperioder undervejs.
Mænd og traumatiske fødselsoplevelser
En del mænd oplever at være ”sekundært traumatiserede” i forbindelse med en fødsel.
De har forberedt sig på at støtte og hjælpe kvinden, men kan opleve magtesløshed når de ser hende blive ekstremt udmattet og have voldsomme smerter eller de kan være skamfulde over at de ikke magtede at være nærværende under hele fødslen.
For mange vil betydningen af de voldsomme oplevelser aftage med tiden, men det kan være nødvendigt at søge hjælp hvis man oplever fødslen traumatisk, hvis der bliver ved at dukke billeder, lugte eller lyde op fra særligt intense eller voldsomme hændelser og situationer under fødslen eller hvis man er uforklarligt vred eller trist og disse følelser er knyttet til fødslen, også selvom ens partner ikke selv har oplevet fødslen traumatisk.
Fødselsdepression hos mænd
Grænsen mellem at have en ”Fødselsdepression” og en “efterfødselsreaktion” er ikke helt skarp. Derfor kan man opleve at den samme tilstand af nogle kaldes for en “efterfødselsreaktion”, mens man især i psykiatrien vil anvende diagnoseordet “fødselsdepression”.
“Efterfødselsreaktioner” er et bredt begreb, der kobler reaktioner og symptomer sammen med den aktuelle livssituation og mulige belastende årsager. På denne måde viser det sig ofte at personen reagerer hensigtsmæssigt på selv meget belastende forhold, hvilket selvfølgelig ikke udelukker at personen stadig har brug for hjælp.
“Fødselsdepression” er et mere snævert begreb end “efterfødselsreaktion”, idet man kun medtager de depressive symptomer. Hvis man har et bestemt antal depressive symptomer, får man diagnosen “fødselsdepression”, uanset hvor gode grunde der kan være til at de depressive tilstande er opstået.
Når diagnosekriterier for depression anvendes, menes det at 5-7 % mænd rammes af en “fødselsdepression” i enten let, moderat eller svær grad.
Ved lette og moderate depressioner, anbefales samtaleterapi som første valg, hvorfor behandlingen er den samme som ved de fleste efterfødselsreaktioner.
Der er dog en vigtig undtagelse: Diagnoseskemaerne er desværre ikke specifikke nok til at skelne mellem en klinisk depression og de depressive reaktioner der kan opstå som følge af en ubehandlet traumatisk fødselsoplevelse. De depressive symptomer er her tegn på nervesystemet ikke kan regulere de chock man har fået undervejs hvilket kræver en helt anden behandling end ved depression. Læs mere på traumatiske fødselsoplevelser
Ved at anvende det snævre begreb ”fødselsdepression” kan man komme til at overse det faktum at mange kvinder og mænd i hele forløbet frem mod forældreskab, oplever generende fysiske og psykiske reaktioner i en grad så de selv oplever de har brug for hjælp, også selvom de ikke i klinisk forstand er deprimerede.
Det betyder i praksis at mange kvinder og mænd med efterfødselsreaktioner ikke får tilstrækkelig hjælp.