At få barn er en af de største begivenheder i livet, men ligesom ved alle andre store livsbegivenheder er man sjældent bare lykkelig undervejs.
Hele perioden kan være præget af fysisk og psykisk belastning, tvivl, ambivalens, negative tanker og følelser samt manglende energi og overskud.
Op mod 25% kvinder og 10% mænd udvikler behandlingskrævende “efterfødselsreaktioner” eller “fødselsdepression”.
Ved lette til moderate reaktioner anbefales psykoterapeutisk behandling, i de alvorligste tilfælde suppleret med medicinsk behandling eller evt. indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Grænsen mellem “efterfødselsreaktion” og “fødselsdepression” er ikke skarp og begreberne bruges ofte i flæng. Det betyder at de samme tilstande nogle gange kaldes ”efterfødselsreaktion” og andre gange ”fødselsdepression”.
Nedenfor kan du læse om ligheder og forskelle på de 2 begreber, symptomer og mulige årsager
Jeg tilbyder
Alt efter dine behov og ressourcer, tilbyder jeg efterfødselssamtale, individuel vejledning og psykoterapi samt parterapi
Desuden tilbyder jeg behandling efter traumatiske fødselsoplevelser.
Formålet er at styrke dine ressourcer og at støtte dig til hurtigst muligt at få det bedre, hvilket støtter den tidlige tilknytning til barnet, til partneren og overskuddet til at være mor.
Du er velkommen til at komme alene, men du kan også tage dit lille barn med.
At få barn er et fælles anliggende og det påvirker hele familien når mor har det svært. Derfor opfordrer jeg til at din partner deltager en- eller flere gange i forløbet, men altid i samarbejde med dig.
Det er ikke parterapi, men et tilbud om at deltage i en- eller flere sessioner kan gøre det lettere for partneren at forstå hvad der sker, hvordan man bedst kan støtte og dermed lette presset for begge parter.
Hvis din partner er ramt af en efterfødselsreaktion eller reagerer på en traumatisk fødselsoplevelse, tilbyder jeg ligeledes at du deltager en- eller flere gange for bedre at kunne forstå hvad der foregår og hvordan du bedst kan støtte din partner.
Hvad er en efterfødselsreaktion
Oprindeligt blev efterfødselsreaktioner navngivet af Gaia-instituttet i 1980 èrne som en dansk betegnelse der skulle favne alle de negative tanker, følelser og fysiske reaktioner som kvinder kunne opleve når de blev mødre.
På det tidspunkt var det forholdsvis ny viden at man kunne have det så svært når man blev mor, at man havde brug for terapeutisk støtte til at komme videre.
Dengang som nu menes det at ca. 25 % af alle nybagte mødre rammes af forskellige grader af en efterfødselsreaktion. Tallene er baseret på selvrapportering og er derfor udtryk for hvor mange kvinder der selv mener at have brug for hjælp og støtte i forbindelse med at blive mor og hvor hårdt de selv oplever at være ramt.
I dag ved man at betegnelsen efterfødselsreaktioner ikke er helt præcis, idet reaktionerne allerede kan starte i graviditeten, også forekommer hos mænd, kan vare op til 1 år efter fødslen, at betegnelsen inkluderer både de depressive tilstande som benævnes “fødselsdepression” og alle de andre generende og negative psykiske og fysiske reaktioner som kvinder og mænd har brug for hjælp til i forbindelse med at blive forældre.
Desuden ved man at efterfødselsreaktioner hos både mænd og kvinder kan aktiveres af en traumatisk fødselsoplevelse.
Det er meget individuelt hvilke udfordringer der fører til reaktionerne og hvad der skal til for at få det bedre, men med god støtte kan krisereaktionerne føre til den udvikling af personlighed og parforhold der er så nødvendig når man bliver forældre.
At vende krise til udvikling og vækst, er ofte vanskeligt, men fører ikke ikke nødvendigvis til psykisk sygdom. Mange symptomer kan i stedet ses som forståelige reaktioner på den øgede fysiske og psykiske belastning der følger af at blive forældre.
Begrebet “efterfødselsreaktioner” rummer således stadig meget mere end depressive reaktioner og antallet af ramte er derfor højere end ved “fødselsdepression” der som navnet siger alene tæller de depressive reaktioner (se mere nedenfor).
Årsager til at kvinder udvikler efterfødselsreaktioner
Efterfødselsreaktioner har sjældent blot en enkelt årsag. Hos kvinder hænger udvikling af efterfødselsreaktioner ofte sammen med en blanding af træthed, hormonændringer, komplikationer i graviditeten, en traumatisk fødselsoplevelse, at blive udskrevet for tidligt uden tilstrækkelig sundhedsfaglig vejledning, barnets indlæggelse på neonatalafdeling efter fødslen, ammeproblemer og andre fysiske komplikationer i barselsperioden, problemer i parforholdet eller i andre betydningsfulde relationer, manglende praktisk og følelsesmæssig støtte, søvnproblemer, udviklingskrise, identitetskrise, usikkerhed i forhold til et lille barns behov, vanskeligheder med at omstille sig fra erhvervsaktiv kvinde med socialt netværk til det mere isolerede liv på barsel, angst for at miste eller blive svigtet, manglende tillid til – eller viden om hvordan man tager vare på et lille barn, højt forventningspres, ambivalente følelser overfor det at få et barn og mange andre ting.
Karakteristisk for efterfødselsreaktioner er, at de altid ses sammenhængende med de forhold der har forårsaget reaktionerne og at de som oftest anses som helt forståelige reaktioner på en belastende situation eller betydningsfulde dilemmaer.
Det er ofte lettere at forstå og at acceptere reaktionerne, hvis man anskuer dem som følge af en nødvendig udviklingsproces i forbindelse med at blive forældre.
Behovet for netværk og fællesskab
Som nybagt mor er der ofte behov for både følelsesmæssig og praktisk støtte.
Man kan føle sig rådvild og usikker og savne gode rollemodeller at læne sig op ad, specielt hvis man ikke har gode erfaringer med sig fra barndomsfamilien eller hvis familien bor langt væk.
God støtte fra netværket i en belastende tid kan betyde en afgørende forskel på om man udvikler en efterfødselsreaktion, hvor alvorligt den udvikler sig og hvor langvarig den bliver.
Man har brug for nogen at dele uro og bekymringer med og at få brugbare råd om hvordan man tackler de mange nye udfordringer der følger med når man får et lille barn og de ændringer der sker med partneren og i parforholdet.
De klassiske kønsroller er til debat og både kvinder og mænd ser ofte mere nuanceret end tidligere på hvilke roller og ansvar man har som henholdsvis mor og far, men der kan fra begge være et stort ønske om nærvær, deltagelse og fællesskab, som ikke altid bliver indfriet.
Både kvinder og mænd er langt mere trætte og udmattede end på andre tidspunkter i livet og begge kan føle sig bundet, ophængt og presset på tid.
Det er ofte nødvendigt at skære ned på det sociale liv de har været vant til og samtidig bliver de udfordret på manglende viden om de mange praktiske og følelsesmæssige problemstillinger de møder undervejs.
At blive forældre er en lærings og udviklingsproces
At blive forældre er for de fleste en lang proces, der spænder helt fra de indledende drøftelser med partneren om hvorvidt man overhovedet ønsker at blive forældre til beslutningen er taget og graviditeten indtrådt.
Undervejs kan der være mange mentale og kropslige udfordringer der skal håndteres og mange nye ting at lære, både alene og sammen.
Identiteten forandres og udfordringer og ansvar vokser ofte hurtigere end den nødvendige viden og erfaring, hvilket hos nogle udløser krisereaktioner, mens andre oplever større selvværd, fællesskabsfølelse og mening.
Mange problemstillinger er ens for kvinder og mænd og kan allerede fra tidligt i graviditeten forårsage krisereaktioner hos begge og i parforholdet. Eksempler på sådanne problemstillinger kan være
- Er man enige om at blive forældre og i givet fald hvornår?
- Har man brug for hjælp til at blive gravid?
- Er der komplikationer i graviditeten eller under fødslen?
- Hvordan forholder man sig til et lille nyt væsen, der er totalt afhængig af sine forældre?
- Hvordan håndterer man bedst muligt overgangen fra den man var til den man er ved at blive?
- Hvordan påvirker det parforholdet at ens partner samtidig gennemgår en lignende udvikling?
- Hvad med fremtiden?
Det kommer bag på mange at forældreudviklingsprocessen fortsætter længe efter fødslen og at der kan være så mange fysiske og psykiske kriseperioder undervejs
Symptomer på efterfødselsreaktion
Efterfødselsreaktioner viser sig bl.a i form af søvnproblemer, spiseproblemer, usikkerhed, fysiske og psykiske stress symptomer og ammeproblemer.
Desuden følelser som uoverskuelighed, magtesløshed, utilstrækkelighed, øget sårbarhed, manglende glæde, ambivalente følelser til barnet og til partneren, jalousi, øget konfliktniveau i parforholdet, selvbebrejdelser, tristhed, manglende energi og koncentrationsevne samt mange andre symptomer.
Det er desværre almindeligt at en kvinde der er ramt af en efterfødselsreaktion forsøger at undgå kontakt og nærvær med andre mennesker og dermed isolerer sig.
Det kan skyldes at hun ikke orker at fortælle hvordan hun virkelig har det, ikke kan overskue det praktiske eller fordi hun ikke kan rumme andres historier om at være gravid, have født eller være på barsel.
Det betyder stor ensomhed på et tidspunkt hvor hun måske har mere behov end nogensinde tidligere for at blive hørt, rummet og forstået.
Hvad er en fødselsdepression
Grænsen mellem at have en ”Fødselsdepression” og en “efterfødselsreaktion” er ikke helt skarp. Derfor kan man opleve at den samme tilstand af nogle kaldes for en “efterfødselsreaktion”, mens man især i psykiatrien vil anvende diagnosen “fødselsdepression”.
Hvor “Efterfødselsreaktioner” er et bredt og inkluderende begreb, der kobler reaktioner og symptomer sammen med den aktuelle livssituation og mulige belastende årsager, er “fødselsdepression” en snæver betegnelse hvor kun depressive symptomer medtages.
Hvis man har et bestemt symptombillede og et antal depressive symptomer, får man diagnosen “fødselsdepression”, uanset hvor gode grunde der kan være til at tristheden og den manglende energi er opstået.
Når diagnosekriterier for depression anvendes, menes det at ca. 10 % af alle kvinder rammes af en “fødselsdepression” i enten let, moderat eller svær grad i forbindelse med at blive mødre.
Ved lette og moderate depressioner, anbefales samtaleterapi som første valg, hvorfor behandlingen er den samme som ved de fleste andre efterfødselsreaktioner.
Der er dog en vigtig undtagelse: Diagnoseskemaerne er ikke specifikke nok til at skelne mellem en klinisk depression og de depressive reaktioner der kan opstå som følge af en ubehandlet traumatisk fødselsoplevelse. De depressive symptomer er her tegn på at nervesystemet ikke kan regulere de chok man har fået undervejs og som kræver en helt anden behandling end ved depression. Læs mere på traumatiske fødselsoplevelser
Ved at anvende det snævre begreb ”fødselsdepression” kan man komme til at overse det faktum at mange kvinder og mænd i hele forløbet frem mod forældreskab, oplever generende fysiske og psykiske reaktioner i en grad så de selv oplever de har brug for hjælp, også selvom de ikke i klinisk forstand er deprimerede.
Det betyder i praksis at mange kvinder og mænd med andre symptomer end de depressive, ikke får tilstrækkelig hjælp.